WeBible

1 - Halleluja! Lov HERREN, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!

2 - Saa skal HERRENS genløste sige, de, han løste af Fjendens Haand

3 - og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.

4 - I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,

5 - de led baade Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte;

6 - men de raabte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler

7 - og førte dem ad rette Vej, saa de kom til beboet By.

8 - Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.

9 - Thi han mætted den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.

10 - De sad i Mulm og Mørke, bundne i Pine og Jern,

11 - fordi de havde staaet Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Raad.

12 - Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp;

13 - men de raabte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,

14 - førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Baand.

15 - Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.

16 - Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slaaer af Jern.

17 - De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld,

18 - de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær;

19 - men de raabte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,

20 - sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven.

21 - Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn

22 - og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynde hans Gerninger.

23 - De for ud paa Havet i Skibe, drev Handel paa vældige Vande,

24 - blev Vidne til HERRENS Gerninger, hans Underværker i Dybet;

25 - han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne taarnedes op;

26 - mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod;

27 - de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;

28 - men de raabte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,

29 - skiftede Stormen til Stille, saa Havets Bølger tav;

30 - og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte.

31 - Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn,

32 - ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!

33 - Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land,

34 - til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som bor der.

35 - Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder;

36 - der lader han sultne bo, saa de grunder en By at bo i,

37 - tilsaar Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt.

38 - Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte paa Kvæg.

39 - De bliver faa og segner under Modgangs og Kummers Tryk,

40 - han udøser Haan over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde.

41 - Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde;

42 - de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund.

43 - Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig HERRENS Naade paa Sinde!